Kære alle
”Man kan vende sig til alt, så længe der er vilje bag” citat: Nicolai Molke Leth. Jeg føler, at disse ord har afspejlet mit ophold i USA så langt, og samtidig vil jeg med disse ord indlede mit brev til jer derhjemme.
Tusinder af mil er rejst og jeg sidder nu her og skriver dette brev til jer derhjemme. Det regner udenfor og jeg prøver, som altid, at være glad og tage nederlagene som en del af oplevelsen og at se gaven i savnet, men det er svært. Sværere end man tror. Hver dag er en udfordring, en kamp for ikke at brække nakken i skolen. Jeg har lært at være ligeglad og sætte pris på fuglenes sang, når jeg vågner om morgenen. Jeg er glad hver dag jeg går i seng, og jeg er glad hver morgen, når jeg vågner op til en ny dag. Jeg tæller mine sejre og tager nederlag som en del af pakken, men jeg tæller dem ikke. Jeg betragter dem og prøver at gøre det bedre næste gang. Jeg har fundet en del af nøglen til succes og det er at få sin søvn og lave sine lektier, hvis det er gjort bliver dagligdagen meget mere overskuelig. I et land med over 325 millioner indbyggere og omkring 225 gange større end Danmark fylder man som et enkelt individ ikke meget. Man er som en kage på en transport bånd. Har du et hak eller er bagt forkert, er du gået i stykker på den ene eller anden måde. Har du en fejl; så er du kasseret og der er ingen vej tilbage. Det er benhårdt, men jeg tror det vil og har lært mig en del.
Ohio:
Ohio er en af de mest folkerige stater i landet. Vi er 14 millioner indbyggere. Columbus er hovedstaden i Ohio og den største by. Nummer to er Cleveland og Cincinatti er nummer tre. Da stålindustrien ebbede ud, efterlod den mange arbejdsløse og det skyldes den enorme fattigdom i Ohio i dag. Vi er en sving stat og det betyder, at vi nogle år er republikansk og andre år er vi demokratisk. Midtvejs valget er overstået og demokraterne vandt stort.
Cleveland:
Cleveland er en by på 2,3 millioner indbyggere. Den er meget industriel og er bygget op omkring stål industri. Den ligger i det så kaldte rustbælte ud til Lake Eire i det nordlige i Ohio. Vi ligger omkring 8 timer fra NYC og 8 timer fra Chicago. Cleveland er blevet kåret til den fattigste storby i USA og den 7 farligste. Cleveland er mest kendt for Rock ’n Roll Hall of Fame, Cleveland Browns og Cleveland Indianas. Terminal Tower var indtil 1967 den højeste bygning i verden uden for NYC og er samtidig Clevelands varetegn.
Cleveland Heights:
Cleveland Heights er den forstad, som jeg bor i. Den ligger i første ring og har omkring 50.000 indbyggere. Den er 40% sort og 60% hvid. Det er en af de eneste forstæder i landet, hvor blandingen er så jævnt fordelt. I starten hvor stålindustrien var på sit højeste var Cleveland Heights meget rig og nogle af husene fra den gang står der stadig. Det er ikke huse, det er paladser og de er for det meste inddelt i 2, 4 eller 5 huse per bygning. Cleveland Heights er stadig en af de rige forstæder til Cleveland. Vores naboforstad Shaker Heights var i begyndelsen af 19 hundrede tallet den rigeste i landet. Det er stadig rigt, men den almindelig borger kan også købe hus der.
Skolen:
Skolen er 80% sort og 2% hispanic og resten hvid. Den er meget speciel. Der sker noget nyt hver dag fra skyderi til slåskampe. Jeg er ikke bange for at komme der, men jeg betragter det kun og accepter at jeg ikke kan gøre noget ved det. Vi er kun 2 hvide ud af 30 i min engelskklasse. Mig og en tysk udvekslingsstudent. Skolen går godt og er nem. Jeg har aldrig fået så gode karakterer. 3 A’s, 3 B’s. Jeg har bevist, at jeg kan nu. Jeg ved ikke, hvor meget jeg vil gøre ud af skolen næste semester. Da jeg kom, var det svært, men jeg fik hurtigt styr på det. Jeg fandt ud af, at man ikke har en skid indflydelse og man ligeså godt lade være med at protestere. De amerikanske børn er ikke blevet opdraget til at tænke selv. Alt bliver lagt lige til venstrebenet. Børn, som går på demokratiske skoler, får fortalt alle fantast historierne om demokraterne og alle de meget dårlige ting om republikanerne. Hver dag får vi at vide, at USA er almægtig. Hver dag for vi fortalt hvad for en politisk holdning vi skal have. En dag sad jeg skolen og vi diskuterede 2 verdens krig. Jeg rakte hånden op og stillede spørgsmål om USA’s styrke i Europa nu var så stor igen. Jeg mente at russerne vandt krigen og USA kun ville stoppe den kommunistiske udvidelse mod vest. Min teori blev afvist, og jeg blev bedt om ikke at sige ting som dem igen.
Dronning Margrethe den II af Danmark sagde i hendes nytårs tale i år: ”Skal et træ plantes om, må det have et godt rodnet fra starten, så vil det også kunne suge næring til sig på sit nye sted og vokse og trives”. Denne frase var ment til flygtninge i Danmark, men da jeg læste det på DR’s hjemmeside begyndte jeg at tænke. Nu sidder jeg jo i situationen, det er mig der skal suge næring. Jeg er blevet genplantet. Jeg føler, at jeg har suget den næring jeg har brug for. Jeg har det godt. Jeg trives.
Familien:
Familien består af mig, min mor (Joann), min far (Griffin), min søster (Corinne 27), min bror (Matthew 24), min bror (Kevin 19), min bror (Patrick 17) og min bror (Conner 10). Da jeg kom, boede Corinne og Matthew i Long Beach, Californien. De er i mellemtiden rykket hjem til Cleveland. Matthew og Kevin går på Ohio State University i Columbus omkring 2 timer syd fra Cleveland. De er hjemme omkring hver anden weekend. Patrick og jeg går begge i Highschool. Conner er startet på en katolsk privat skole og går i 5 klasse. Griffin arbejder med at sælge værktøj. Han har kunder i området mellem Chicago og NYC. Han kører dagligt meget langt og holder præsentationer for ingeniører med det nyeste værktøj, som han tror de kan bruge. Joann går i skole på Cleveland State University om aftenen. 2 dage om ugen arbejder hun i komunalforvaltingen. Vi har 2 katte (Miles og Dougles) og 2 hunde (Black Dog og Budika). Huset er på omkring 450 m2 fordelt på 3 etager. I bunden af huset er den en kæmpe kælder. Der er toilet på alle etager også et i kæderne. Vi har 4 biler (Mini Cooper, Volkswagen Passat, Nismo Frontier (Nissan) og en Hyundai Sonatra).
Hockey:
Hockeyen går godt. Vi har det rigtigt sjovt på holdet. Jeg har dog været ude med et brækket håndled, men jeg spiller igen med gips på. Den kommer af den 3. jan. Du kan følge med og få meget mere at vide på http://www.shutout.com/ her er det billeder og kamprapporter og en masse lir at kigge på. Highschool hockey sæsonen er snart ovre så Cleveland Renegades har spurgt, om jeg vil spille for dem. Jeg har ikke besluttet mig endnu, men jeg ved bare, at jeg ikke kan få nok.
Som nævnt er hver dag en udfordring, men de udfordringer er dem jeg har søgt i mange år. Det er dem jeg nyder, men på den anden side hader så inderligt. Jeg er blevet motiveret til at opleve verden. Jeg har fundet ud, af at det er om at være glad og det er om at opleve verden og sig selv, mens man kan. Og jeg er ligeglad med om jeg bliver jagerpilot eller og jeg kommer til at tjene 2 mio. DKR om måneden. For det er ikke det, der tæller. Værdier er en ting, men der er kun én værdi der tæller, det er, når man kan læne sig tilbage og være lykkelig og sige yes til nuet og til dagen i morgen. Denne oplevelse har jeg herovre. Jeg havde den i Danmark, men jeg har ikke tænkt over den før nu.
Det var mit brev. Hvis du vil vide mere eller give mig et kald eller sende en mail så har du adressen:
Martin Birk
2955 Edgehill Rd.
Cleveland, OH, 44118
United States of America
Tlf: +1-216-402-1861
Mail: martin.birk@gmail.com
Godt Nytår
Martin
”Man kan vende sig til alt, så længe der er vilje bag” citat: Nicolai Molke Leth. Jeg føler, at disse ord har afspejlet mit ophold i USA så langt, og samtidig vil jeg med disse ord indlede mit brev til jer derhjemme.
Tusinder af mil er rejst og jeg sidder nu her og skriver dette brev til jer derhjemme. Det regner udenfor og jeg prøver, som altid, at være glad og tage nederlagene som en del af oplevelsen og at se gaven i savnet, men det er svært. Sværere end man tror. Hver dag er en udfordring, en kamp for ikke at brække nakken i skolen. Jeg har lært at være ligeglad og sætte pris på fuglenes sang, når jeg vågner om morgenen. Jeg er glad hver dag jeg går i seng, og jeg er glad hver morgen, når jeg vågner op til en ny dag. Jeg tæller mine sejre og tager nederlag som en del af pakken, men jeg tæller dem ikke. Jeg betragter dem og prøver at gøre det bedre næste gang. Jeg har fundet en del af nøglen til succes og det er at få sin søvn og lave sine lektier, hvis det er gjort bliver dagligdagen meget mere overskuelig. I et land med over 325 millioner indbyggere og omkring 225 gange større end Danmark fylder man som et enkelt individ ikke meget. Man er som en kage på en transport bånd. Har du et hak eller er bagt forkert, er du gået i stykker på den ene eller anden måde. Har du en fejl; så er du kasseret og der er ingen vej tilbage. Det er benhårdt, men jeg tror det vil og har lært mig en del.
Ohio:
Ohio er en af de mest folkerige stater i landet. Vi er 14 millioner indbyggere. Columbus er hovedstaden i Ohio og den største by. Nummer to er Cleveland og Cincinatti er nummer tre. Da stålindustrien ebbede ud, efterlod den mange arbejdsløse og det skyldes den enorme fattigdom i Ohio i dag. Vi er en sving stat og det betyder, at vi nogle år er republikansk og andre år er vi demokratisk. Midtvejs valget er overstået og demokraterne vandt stort.
Cleveland:
Cleveland er en by på 2,3 millioner indbyggere. Den er meget industriel og er bygget op omkring stål industri. Den ligger i det så kaldte rustbælte ud til Lake Eire i det nordlige i Ohio. Vi ligger omkring 8 timer fra NYC og 8 timer fra Chicago. Cleveland er blevet kåret til den fattigste storby i USA og den 7 farligste. Cleveland er mest kendt for Rock ’n Roll Hall of Fame, Cleveland Browns og Cleveland Indianas. Terminal Tower var indtil 1967 den højeste bygning i verden uden for NYC og er samtidig Clevelands varetegn.
Cleveland Heights:
Cleveland Heights er den forstad, som jeg bor i. Den ligger i første ring og har omkring 50.000 indbyggere. Den er 40% sort og 60% hvid. Det er en af de eneste forstæder i landet, hvor blandingen er så jævnt fordelt. I starten hvor stålindustrien var på sit højeste var Cleveland Heights meget rig og nogle af husene fra den gang står der stadig. Det er ikke huse, det er paladser og de er for det meste inddelt i 2, 4 eller 5 huse per bygning. Cleveland Heights er stadig en af de rige forstæder til Cleveland. Vores naboforstad Shaker Heights var i begyndelsen af 19 hundrede tallet den rigeste i landet. Det er stadig rigt, men den almindelig borger kan også købe hus der.
Skolen:
Skolen er 80% sort og 2% hispanic og resten hvid. Den er meget speciel. Der sker noget nyt hver dag fra skyderi til slåskampe. Jeg er ikke bange for at komme der, men jeg betragter det kun og accepter at jeg ikke kan gøre noget ved det. Vi er kun 2 hvide ud af 30 i min engelskklasse. Mig og en tysk udvekslingsstudent. Skolen går godt og er nem. Jeg har aldrig fået så gode karakterer. 3 A’s, 3 B’s. Jeg har bevist, at jeg kan nu. Jeg ved ikke, hvor meget jeg vil gøre ud af skolen næste semester. Da jeg kom, var det svært, men jeg fik hurtigt styr på det. Jeg fandt ud af, at man ikke har en skid indflydelse og man ligeså godt lade være med at protestere. De amerikanske børn er ikke blevet opdraget til at tænke selv. Alt bliver lagt lige til venstrebenet. Børn, som går på demokratiske skoler, får fortalt alle fantast historierne om demokraterne og alle de meget dårlige ting om republikanerne. Hver dag får vi at vide, at USA er almægtig. Hver dag for vi fortalt hvad for en politisk holdning vi skal have. En dag sad jeg skolen og vi diskuterede 2 verdens krig. Jeg rakte hånden op og stillede spørgsmål om USA’s styrke i Europa nu var så stor igen. Jeg mente at russerne vandt krigen og USA kun ville stoppe den kommunistiske udvidelse mod vest. Min teori blev afvist, og jeg blev bedt om ikke at sige ting som dem igen.
Dronning Margrethe den II af Danmark sagde i hendes nytårs tale i år: ”Skal et træ plantes om, må det have et godt rodnet fra starten, så vil det også kunne suge næring til sig på sit nye sted og vokse og trives”. Denne frase var ment til flygtninge i Danmark, men da jeg læste det på DR’s hjemmeside begyndte jeg at tænke. Nu sidder jeg jo i situationen, det er mig der skal suge næring. Jeg er blevet genplantet. Jeg føler, at jeg har suget den næring jeg har brug for. Jeg har det godt. Jeg trives.
Familien:
Familien består af mig, min mor (Joann), min far (Griffin), min søster (Corinne 27), min bror (Matthew 24), min bror (Kevin 19), min bror (Patrick 17) og min bror (Conner 10). Da jeg kom, boede Corinne og Matthew i Long Beach, Californien. De er i mellemtiden rykket hjem til Cleveland. Matthew og Kevin går på Ohio State University i Columbus omkring 2 timer syd fra Cleveland. De er hjemme omkring hver anden weekend. Patrick og jeg går begge i Highschool. Conner er startet på en katolsk privat skole og går i 5 klasse. Griffin arbejder med at sælge værktøj. Han har kunder i området mellem Chicago og NYC. Han kører dagligt meget langt og holder præsentationer for ingeniører med det nyeste værktøj, som han tror de kan bruge. Joann går i skole på Cleveland State University om aftenen. 2 dage om ugen arbejder hun i komunalforvaltingen. Vi har 2 katte (Miles og Dougles) og 2 hunde (Black Dog og Budika). Huset er på omkring 450 m2 fordelt på 3 etager. I bunden af huset er den en kæmpe kælder. Der er toilet på alle etager også et i kæderne. Vi har 4 biler (Mini Cooper, Volkswagen Passat, Nismo Frontier (Nissan) og en Hyundai Sonatra).
Hockey:
Hockeyen går godt. Vi har det rigtigt sjovt på holdet. Jeg har dog været ude med et brækket håndled, men jeg spiller igen med gips på. Den kommer af den 3. jan. Du kan følge med og få meget mere at vide på http://www.shutout.com/ her er det billeder og kamprapporter og en masse lir at kigge på. Highschool hockey sæsonen er snart ovre så Cleveland Renegades har spurgt, om jeg vil spille for dem. Jeg har ikke besluttet mig endnu, men jeg ved bare, at jeg ikke kan få nok.
Som nævnt er hver dag en udfordring, men de udfordringer er dem jeg har søgt i mange år. Det er dem jeg nyder, men på den anden side hader så inderligt. Jeg er blevet motiveret til at opleve verden. Jeg har fundet ud, af at det er om at være glad og det er om at opleve verden og sig selv, mens man kan. Og jeg er ligeglad med om jeg bliver jagerpilot eller og jeg kommer til at tjene 2 mio. DKR om måneden. For det er ikke det, der tæller. Værdier er en ting, men der er kun én værdi der tæller, det er, når man kan læne sig tilbage og være lykkelig og sige yes til nuet og til dagen i morgen. Denne oplevelse har jeg herovre. Jeg havde den i Danmark, men jeg har ikke tænkt over den før nu.
Det var mit brev. Hvis du vil vide mere eller give mig et kald eller sende en mail så har du adressen:
Martin Birk
2955 Edgehill Rd.
Cleveland, OH, 44118
United States of America
Tlf: +1-216-402-1861
Mail: martin.birk@gmail.com
Godt Nytår
Martin
No comments:
Post a Comment